Marianne Levinsen, Forskningschef / 5. mar 2015
Den grundlæggende idé bag generationsteorien er, at vores værdier for alvor formes et sted mellem det 15. og 23. år ud fra historiske begivenheder, musik, ny teknologi, vilkår i uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet samt øvrige samfundsforhold. Teorien er således en form for socialiseringsteori.
I Fremforsk har vi interviewet danskerne i alderen 14 til 91 år om liv, arbejde, bolig, forbrug, sundhed og fremtiden de sidste 12 år. Den viden tager vi med i vores foredrag om fremtiden.
Generation X født fra 1967 til 1977
Denne generation anser man for at være de første individualister i det danske samfund. Det skyldes, at forældre (især kvinder) for første gang for alvor på grund af p-pillen (1966) og fri abort i 1973 selv kunne bestemme, om de ville have børn eller ej. Især de yngste i generationen oplevede, at forældrene kun ønskede sig ét barn for at dyrke det frem for familie og mange søskende, som havde været populært i andre perioder.
Socialiseringen i hjemmet skete med moderne forældre med fokus på fri leg og udvikling og mindre på opdragelse. Hjemmet var for mange det nye parcelhus med eget værelse.
Derfor er generationen mere selvcentreret og forventer på mange måder, at man ser dem som det særlige, de er. Ikke mindst, hvis de har børn, så er de noget ekstra særligt, som andre må tilpasse sig og ikke omvendt.
Teknologisk er de digitale indvandrere og vokset op med videomaskinen, som betød, at man kunne optage tv-avis og film. Måske forekommer det i dag altmodisch, men det var et markant nybrud sammen med TV2, som brød DRs monopol i 1990. De er digitale indvandrere, men er meget aktive brugere af det digitale univers til indkøb, sjov, sociale netværk og spil.
På arbejdspladsen lægger de vægt på, at arbejdet er meningsfyldt, og at arbejdet er en pligt for samfundet. De er optaget af fleksible arbejdstider og gerne en høj løn. Titlen er ikke så afgørende, da det er resultaterne, som tæller, ikke titlen, derfor er mange også villige til at yde en stor arbejdsindsats.
Det er vigtigt at blive anerkendt, og at arbejdet byder på udvikling og udfordring nu og i fremtiden, og det er til dels op til en selv, om man når de mål, man sætter sig.
Generation X, som aldersmæssigt spænder fra ca. 37 til 48 år, er i dag kommet til fadet, og vi finder dem på ministerposter og lederposter i både private og offentlige virksomheder.
Generation Y født 1978 til 1989
De tilhører den mindste generation, fordi kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet i løbet af 70’erne. Dermed er de fleste vokset op i relativt gode økonomiske kår. Mange kan huske, da pc’en og mobilen kom frem, og har været aktive brugere i udviklingen af spil og sociale medier. I dag er de habile brugere af digitale medier.
De er de første næsten 'digitale indfødte' med opfattelsen af, at den første vej ind i verden er digital, og mange formår at mestre lektier, tv, sms og meget andet på samme tid. Det er den første generation, hvor deling af oplevelser, billeder, erfaringer og venner begynder at tage fart via nettet som en almindelig del af ungdomslivet.
Begreb 'digitale indfødte' opfundet af amerikaneren Mark Prensky. Det betyder, at man er vokset op i de digitale univers og ikke har begreb om en verden uden for de digitale platforme.
Dette nybrud betyder, at danskere under 30 år i dag og danskerne under ca. 40 år i 2025 kun forstår, at tingene eksisterer, hvis de findes på en digital platform.
”If it ain’t digital, It does not exist”. Hvis man ikke kan finde informationer, tider og forklaringer på en nem digital måde, så findes det ikke og kan ikke opfattes som en service.
Det er første rigtige institutionsgeneration, hvor langt de fleste børn er blevet socialiseret i institutioner, og derfor er de socialt meget kompetente og vant til at begå sig i mange sammenhænge. Samtidig er de vokset op med den moderne tilgang med fokus på det enkelte barn og dets behov.
De er ”Sex in The City-generationen” og har fra en ung alder haft ret store budgetter til indkøb og de ting, som de havde lyst til. De fik at vide, at verden stod og ventede på dem og deres talenter.
De er første generation, som mener, at man er sin egen lykkesmed, dvs. at man selv ved at træffe de rigtige valg kan bestemme, om livet og karrieren bliver en succes. Hvis det ikke sker, er det i høj grad ens egen skyld.
De ønsker sig også et meningsfyldt arbejde og med mulighed for at realisere sig og skabe nye identiteter i arbejdslivet. Mange er selv efter uddannelse og i arbejde ikke sikre på, at det lige er det, de vil være. Måske opstår der bedre muligheder.
En fair og retfærdig løn, tak. Overenskomster og de mange regler på arbejdsmarkedet kender de ikke så meget til. ”Giv mig en titel, f.eks. Manager, som jeg kan være stolt af, når jeg står i baren og mødes med vennerne”. Ros mig og se mig hver dag, ellers føler jeg mig usikker og usynlig på arbejde.
De er i dag mellem ca. 25 til 36 år, og en del sidder i gode positioner afhængig af uddannelse og branche, men mange har også oplevet, at det, trods løfter om det modsatte, har været rigtigt svært at få foden ind på arbejdsmarkedet siden 2008.
Generation Z født 1990 til 2001
Generationen kom til i en tid, hvor familielivet med mange børn var i højsædet, og samtidig er det den generation, hvor børnene for alvor fik en stemme i familiedemokratiet, og indflydelse på indkøb, rejser og øvrigt forbrug fra en tidlig alder.
I samfundet er generationen præget af den nye folkeskolelov og individuelle læreplaner i daginstitutioner og skoler, hvor udgangspunktet er en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte lille individ og de talenter, som er til stede, og dem, som man skal arbejde med.
Venner og det sociale er utrolig vigtigt for denne generation, som for alvor er de første ægte digitale indfødte.
”Hvordan var det at leve dengang”, altså før den digitale tidsalder, er et kendt spørgsmål til forældrene. Digitale mediers adgang til kommunikation og øjeblikkelig formidling af begivenheder fra hele verden gør, at de føler sig som borgere i verden.
Mange opfatter det sådant, at de bor i en provins i verden kaldet Danmark, og de går ikke rundt med et stort bankende hjerte for nationalstaten. Socialisering af generationens værdier sker i disse år, og der er ingen tvivl om, at denne generation bliver mere social og engageret i samfundet og mindre optaget af forbrug end generation Y.
Samtidigt betyder krisen, at de hurtige unge har meget travlt med at forbedre egne kompetencer i skolen og på uddannelsesinstitutionerne.
”Vi gider ikke dem, som laller rundt” er et ny motto på ungdomsuddannelserne, hvor det i 00’erne lød: ”Der skal være plads til alle”.
Aldersmæssigt er de mellem 14 og 24 år, og de ældste er på vej ind på arbejdspladsen. Vi kan vente at møde nogle superkompetente digitale indfødte med stor forståelse for netværk og forretning i den multiglobale verden med udgangspunkt i den nordlige provins Danmark.
Bragt i magasinet 'Dansk HR', januar 2015
